Full Body Awakwening Sessions:
Tantramassage for mænd og kvinder
“Kære Trine
Tusind tak for din nærværende måde at møde mig på og super skønne tantra massage. Det var virkelig dejligt og jeg nød det fuldt ud.. Havde en følelse af at blive fyldt op kropsligt så jeg endnu bedre kunne være hjemme i kroppen og følelsesmæssigt var/er jeg stadig så taknemmelig. SÅ MANGE TAK OG PÅ GENSYN”
“Hej Trine
Nu er der jo gået et par dage siden jeg fik tantramassage af dig.
Jeg har følt mig mere glad og mere rolig i min krop. Kroppen har har været meget mere afslappet efterfølgende og jeg har bare følt mig generelt mere positiv.
Det var virkelig en super god oplevelse for mig med alt den berøring på min krop. Jeg har aldrig haft sådan en dejlig følelse før. Hele massagen igennem var bare super.
Jeg kommer helt sikkert til at booke flere tider i fremtiden.”
En session med fuldt fokus på dig
- og tid og ro til at være.
I tantramassagen kommer du tættere på dig selv gennem bevidst, sanselig berøring.
I tantramassagen mødes krop og sind på magisk vis - og grænsen mellem de to udviskes.
Ofte bliver en tantramassage starten på en selvudviklingsrejse, hvor du tager de skridt, der er vigtige for at DU kan få et godt liv.
Hvor det hele falder på plads inden i dig, og dit stressniveau falder.
Hvor du udvikler mere handlekraft, overskud og gennemslagskraft, fordi krop og sind arbejder sammen.
Hvad er ‘en tantramassage’?
Tantramassagen er en helkropsmassage med et tantrisk udgangspunkt, der adskiller sig væsentligt fra andre typer af kropsbehandlinger ved sin sensualitet, langsomhed, intimitet og selve længden af sessionen.
At mærke sin krop er en udfordring for mange mennesker i en hektisk hverdag.
Her oplever du et rum, hvor du ikke skal andet end dét.
I dén tilstand styrker og udvider du din bevidsthed og din evne til at forbinde krop og sind.
Jeg skaber et trygt rum, hvor du kan mærke og udforske dig selv - og dermed træne din evne til at være 100% til stede i din krop. Dermed styrkes din evne til intimitet og nærvær - overfor dig selv og andre.
En tantramassage kan derfor være ‘the missing link’ i rejsen mod at skærpe din evne til kontakt med dig selv og nærvær i mødet med et andet menneske.
At genopdage sig selv
I tantramassagen oplever du, at hver en del af din krop får opmærksomhed, og du vil formentlig opdage - eller genopdage - en ny følsomhed og blive overrasket over at mærke, hvilke typer berøring, din krop reagerer på, og hvor du er følsom over for berøring.
I en tantramassage er der fokus både på din muskulatur, din hud, dine indre organer og dit fysiske køn - og du vil få tilbudt en massage af alle disse områder under en tantramassage hos mig.
Hvordan foregår en tantramassage
og hvad indeholder den?
Massagen foregår på en tynd topmadras på gulvet. Du er afklædt og jeg er påklædt.
Al berøring er envejs.
Alle dine grænser vil blive respekteret og mødt og du kan til- eller fravælge alle dele af massagen undervejs.
Du bliver budt velkommen i et opvarmet rum med dæmpet belysning og beroligende musik i baggrunden. Efter en kort forsamtale vil du blive bedt om at afklæde dig og lægge dig på madrassen, mens jeg forlader rummet et kort øjeblik.
Massage af dit fysiske køn er en integreret del af massagen. Den udføres for at udstrække og afspænde området, på linje med de øvrige dele af din krop. Ligesom vi kan have spændinger i hele kroppen, kan vi have det i vores køn og i bækken- og sæderegionen.
Vi starter altid med en forsamtale, hvor vi kommer omkring dine forventninger, ønsker og intention med massagen, og hvor du kan få besvaret evt. spørgsmål.
Der er mulighed for at bade både før og efter massagen. Jeg bruger en del olie, så et bad efter massagen kan være at foretrække.
Efter massagen forlader jeg rummet et kort øjeblik, så du kan lande i dit eget, skønne space - og afslutte seancen med et bad, hvis du ønsker det.
Hvorfor skal jeg vælge en tantramassage?
En større kropsbevidsthed, et lavere stressniveau og en seksualitet, hvor du hviler i dig selv, er nogle af gevinsterne ved at vælge sig selv til og booke en tantramassage.
Derfor er en tantramassage især velegnet, hvis du kæmper med nogle af disse tilstande:
Stress
Angst
Depression
Impotens
For tidlig sædafgang
Problemer med at få orgasme
Traumer i fortiden, der vanskeliggør kontakten til din egen krop
Problemer i parforholdet
Problemer med at connecte med andre mennesker
Ved nogle af de ovennævnte tilstande kan kropsterapi kombineret med samtaleterapi øge dit udbytte og her anbefaler jeg, at du booker en udvidet session, hvor en samtale indgår.
Under samtalen vil vi komme omkring det, der fylder hos dig, og jeg vil via afklarende spørgsmål guide dig til at se din situation mere klart og fra flere vinkler.
Her vil samtalen vare ca 45 min og den efterfølgende massage ca 90 min. Hertil kommer evt bad, samt af- og påklædning - i alt ca 2 timer og 45 min.
Tantramassage er også et godt supplement, hvis du er i et terapeutisk forløb, fordi vi her inddrager kroppen i din selvudviklings-rejse.
Tid, sted, pris og praktik
Sessionen foregår i min klinik i mit hjem lidt udenfor Ringsted - i et naturskønt område, der indbyder til ro og nærvær.
Prisen for en Full Body Awakening Session er 2.100,-. (ca. 2 timer inkl evt bad + en kort samtale før og efter massagen).
Prisen for en Sexologisk Samtale efterfulgt af en Full Body Awakening Session er 2.800,- (ca. 2 timer og 45 min.)
Afsæt ca 2 timer til den fulde session, inkl. forsamtale og efterfølgende cool-down, evt. bad og en kort eftersamtale.
Selve massagen varer ca. 90 min.
Jeg anbefaler, at du har mulighed for rigelig ro og hvile resten af dagen efter en massage.
Ved booking betales et depositum på 900,-.
Restbeløbet betales ved fremmøde - kontant eller mobile pay.
Ved afbud senere end 48 timer før den aftalte tid, refunderes depositum ikke.
Om mig
Jeg er uddannet tao-tantramassør v. Niels Dencker. Fysiurgisk massør fra CityFys Akademiet, NLP-coach og skyggevejleder ved Psykolog Mette Holm.
Jeg har gennem de sidste 9 år behandlet, undervist og uddannet utallige mænd og kvinder i tantra, krop, kærlighed og sensualitet.
En oase i hverdagen
En tantramassage er en unik mulighed for at mærke dig selv og give slip på alle hverdagens krav. Det er derfor vigtigt, at du vender opmærksomheden indad og har fokus på at tage imod og bare være.